En afgørende rapport om det danske vandmiljø bliver sablet ned af forskere og grønne organisationer, inden den overhovedet er offentliggjort.
Rapporten, som Politiken er i besiddelse af et udkast til, er skrevet af Finansministeriet. Den skal udgøre grundlaget for politiske forhandlinger om at redde fjorde og indre farvande fra iltsvind, stinkende bundmudder, grumset vand og bunker af fedtemøg. Men ifølge forskerne trækker rapporten i den forkerte retning.


























