Under den nuværende regering er en argentinsk pædagog og en thailandsk rengøringsdame blevet udvist, da de efter myndighedernes opfattelse ikke arbejdede på fuldtid. Fagforeninger, arbejdsgivere, de selv og alle omkring dem troede, at de var på fuldtid, da de havde samme kontrakt som deres kolleger.
Det er også under denne regering, at en dansk forsker i Vermont, en arbejdsmand fra Randers og en begavet amerikaner har fået ændret loven, fordi reglerne var for skøre, og under denne regering, at unge, der er født og opvokset i Danmark, ikke kan få dansk statsborgerskab, selv om de aldrig har begået noget ulovligt og er i gang med en videregående uddannelse.


























