For nogle er julen i familiens skød en fornøjelse. For andre knap så meget. I lgbtq+-miljøet kan familieforholdene være udfordrende. Vi taler med fire personer, der har skabt deres egen jul.

»Hun ser ikke sin familie, og da vi startede med at holde jul sammen, så jeg heller ikke min«

København bliver stille i julen. Alle dem, der normalt fylder gaderne, tager ud til deres respektive familier, og de, der er tilbage, træder frem. Foto: Cecilie Rolvung
København bliver stille i julen. Alle dem, der normalt fylder gaderne, tager ud til deres respektive familier, og de, der er tilbage, træder frem. Foto: Cecilie Rolvung
Lyt til artiklen

Siden kunstneren Noah Umur Kanber var lille, har julen været svær. Hun var barn i et muslimsk hjem, så det var ikke noget, familien fejrede. Hun og hendes brødre fik en gang imellem en tyver i julegave, som de kunne gå ned og snolde for. Og tanten, der boede ved siden af, blev inviteret over. Men det var langtfra som de julehistorier, klassekammeraterne fortalte, når de kom i skole igen efter juleferien. Da Noah Umur Kanber senere kom på børnehjem, blev julen ikke meget mere merry.

»Som 19-årig flyttede jeg til København. Fra da af bestod min juleaften typisk af at gøre noget godt for mig selv: Gøre rent, høre høj musik, mødes med venner og dem, der kommer hjem fra familietamtam. Det var hyggeligt, men altså, december har altid været ret presset for mig. Det er en måned, hvor jeg – og mange af mine venner – bliver bekræftet i, at vi ikke har et tæt forhold til vores familier«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her