I midten af 1990’erne skete der et nybrud inden for ungdomsuddannelser i Danmark. En radikal idé om, at unge selv skulle kunne strikke deres ungdomsuddannelse sammen blev realiseret. Uddannelsen hed Den fri ungdomsuddannelse og eksisterede i syv år, indtil en borgerlig regering kom til og lukkede festen i en sky af beskyldninger om spild af statslige midler. I lyset af, hvordan uddannelsespolitik efterfølgende udviklede sig, og i lyset af regeringens nye reform af ungdomsuddannelserne, fremstår den i dag som en nærmest utopisk tanke.
Mørket var begyndt at falde på, og temperaturen var under frysepunktet, da jeg, undertegnede, steg af toget og ud på den tågede perron. Jeg trak på en stor kuffert fyldt med tøj, og under armen bar jeg et elektrisk piano pakket ind i et tæppe. Ankomststedet var Prags hovedbanegård.
Det var få uger inden årtusindeskiftet. 1990’ernes sidste krampetrækninger. Jeg var knap 20 år gammel.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
