Lørdag eftermiddag blev en 16-årig dreng ramt af knivstik i København. Ingen anholdte i sagen, siger vagtchef.

16-årig dreng stukket med kniv på Nørrebro

Lyt til artiklen

Opdateret lørdag klokken 21.36

Et knivstikkeri fandt sted lørdag eftermiddag ved Borups Plads på Nørrebro i København.

Det oplyser vagtchef i Københavns Politi Henrik Svejstrup.

»En person er blevet stukket med kniv, men det er ikke kritisk«, siger han.

Han tilføjer, at den forurettede er en 16-årig dreng.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.19.

Lørdag aften er der fortsat ingen anholdte i sagen, lyder det fra vagtchefen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her