Falske designertasker og solbriller, ulovlige kopier af fødevarer, møbler og elektronik er i stigende grad blevet en del af det danske marked.
Alene i 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen omkring 50.000 varer under mistanke om, at der var tale om kopier.
Varerne havde en samlet værdi på cirka 70 millioner kroner.
Mandag var skatteminister Rasmus Stoklund (S) med til at overvære ødelæggelsen af de varer, der beviseligt var kopier. Det skete i Frederiksværk.
Kopiering af varer går ud over både forbrugeren og de danske virksomheder, lød det fra ministeren:
»Hverken borgere eller virksomheder kan være tjent med, at der er nogle, der laver billige kopivarer. Og vi skal ikke finde os i, at nogen forsøger at få de ulovlige varer ind over grænsen«.
De 50.000 tilbageholdte varer fra 2023 fordeler sig på 4906 sager.
Siden 2015 har der ifølge Toldstyrelsen været en markant stigning i antallet af sager om tilbageholdte varer.
Det skyldes øget nethandel. Og fordi kopivarerne sendes i stadig mindre pakker, registreres der flere sager.
I 2020 - det første coronaår - toppede antallet af sager.
Her var der 8455 sager. Det ekstraordinært høje tal skyldes ifølge Toldstyrelsen, at danskerne handlede mere på nettet, og deraf ankom flere kopivarer til grænsen.
De seneste tre år har der været udsving i mængden af sager. Antallet faldt fra 2022 til 2023.
Men tallet for 2023 var stadig markant højere end i 2015, hvor der var 1481 sager.
»Det (udviklingen, red.) understreger, at vi har brug for en stærk kontrolindsats på vores grænser, og det er jeg som skatteminister meget optaget af, at vi sikrer og har fokus på«, udtalte Rasmus Stoklund.
Ud over at ramme virksomheders omsætning kan kopivarer, der ofte er billigere og af dårligere kvalitet, skade de originale producenters omdømme, hvis forbrugere forbinder de dårligere kopiprodukter med producenternes navn.
Det medfører store tab for virksomhederne, der ikke får afsat de produkter, de har på hylderne.
Sådan fortæller Malene Dall Sørensen, der er konsulent og ansvarlig for rettigheder i Dansk Industri.
»Hvis virksomhederne mister hele deres marked til kopivarer, giver det ikke incitament til at investere i forskning og udvikling, som de gør nu«, siger hun:
»Det koster mange penge at beskytte sine rettigheder. Hvis de bliver forvansket på denne måde, mister vi grundlaget for vores virksomheder«
Det er et bredt spænd af varer, der beslaglægges af Toldstyrelsen.
Eksempelvis blev der i juni sidste år beslaglagt mere end 27 ton kopi-ris i Aarhus Havn. Ris, hvor der var påklistret et varemærke, som ikke var korrekt.
I sådan et sagskompleks tæller et kilo ris som én vare.
Fødevarer og drikker er ofte blandt de varer, der er under mistanke for at være kopier. 54 procent af de tilbageholdte varer sidste år var således fødevarer.
Når Toldstyrelsen har tilbageholdt varerne, har rettighedshaverne, som eksempelvis en virksomhed, ret til at vurdere, om der skal rejses sag.
Hvis man skal problemet med kopivarer til livs, kræver det både mere kontrol, og at virksomhederne hjælpes til at håndhæve deres rettigheder, mener Malene Dall Sørensen.
Det omfatter blandt andet designregistrering, patenter og varemærkeregistrering.
Virksomheder kan også benytte Toldstyrelsens tilbud om bekæmpelse af kopivarer, påpeger hun.
»Det fungerer på den måde, at hvis en virksomhed har et registreret varemærke, design, patent, en ophavsret eller anden form for intellektuel ejendomsret, holder Toldstyrelsen øje med kopier af dine varer, når de kommer ind i EU. Det er ikke bare effektivt, men også fuldstændig gratis«, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse
