Min første dødstrussel på sociale medier læste jeg på iPad’en. En vred borger havde kommenteret en tråd på Facebook, der handlede om kommunen – og mig, borgmesteren. »Ja, lad hende hvile i fred«, skrev manden.
Jeg har været over tyve år i politik, og igennem tiderne har jeg haft masser af svære sager, der har fået tankerne til at køre. Har vi nu gjort det rigtige? Masser af tanker, men på en konstruktiv måde.



























