Politiet er til stede ved Østerport, efter at ældre mand er ramt af tog. Politiet beder vidner henvende sig.

88-årig mand er i kritisk tilstand efter togpåkørsel ved Østerport

Lyt til artiklen

En ældre mand er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af toget ved Østerport Station.

Det skriver Københavns Politi på X.

Vagtchef Espen Godiksen fra Københavns Politi oplyser, at der er tale om en 88-årig mand.

Mandens pårørende er underrettet.

Omkring klokken 18 er politiet ikke længere til stede på Østerport Station, lyder det fra Espen Godiksen.

Politiet beder desuden vidner om at henvende sig.

Togtrafikken til og fra Østerport har været påvirket, men ifølge vagtchefen kører togene normalt igen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her