Står det til regeringen, får politiet allerede fra 1. juli mulighed for at anvende en ny dna-baseret efterforskningsmetode til opklaringen af de alvorligste sager. Det drejer sig om såkaldt genetisk slægtsforskning, som er en metode, hvor politiet sammenligner DNA-spor fra et gerningssted op mod oplysninger fra den dna-baserede slægtsforskningsdatabase.
»Vi har i den seneste tid set eksempler på, at politiet ved hjælp af slægtskabssøgning finder frem til formodede gerningspersoner for forbrydelser, der er begået for mange år siden. Det er godt nyt for ofrene og de pårørende, og det er dårligt nyt for gerningspersonerne, som aldrig kan føle sig sikre«, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.
»Med dette lovforslag tager vi nu næste skridt med klare rammer for politiets brug af eksterne slægtsforskningsdatabaser som led i efterforskningen af blandt andet terror, voldtægt og drab, så endnu flere, der står bag alvorlige forbrydelser, kan blive draget til ansvar«, lyder det videre fra ministeren.
Metoden, som er kendt i privat sammenhæng, hvor personer via dna-baserede slægtsforskningsdatabaser for eksempel forsøger at opspore ukendte slægtninge, skal kunne bruges i de mest alvorlige sager. Lovforslaget nævner konkret sager i straffelovens terrorparagraffer, drabssager og sager om voldtægt – herunder sager om voldtægt ved andet kønsligt forhold end samleje.
Derudover skal politiet have mulighed for at anvende metoden i forbindelse med overtrædelser af straffeloven af »særdeles alvorlig karakter«.
Lovforslaget har i første omgang karakter af et udkast, som er sendt i høring, hvor en række høringsberettigede parter får mulighed for at komme med bemærkninger, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.
ritzau
fortsæt med at læse
