Det er ikke for ingenting, at det bliver kaldt årets anden juleaften. For når skattemyndighederne åbner sluserne og lader danskerne få adgang til de digitale årsopgørelser, bliver der uddelt privatøkonomiske julegaver for milliarder.
Med årsopgørelsen bliver det endelig gjort op, om vi har betalt for meget i skat og derfor skal have penge retur. Og selvom det er vores egne penge, vi får tilbage, giver det julelys i de flestes øjne, når der kommer uventede penge på kontoen.



























