En 23-årig mand varetægtsfængsles i fire uger for et knivdrab i Vejen.
Det har en dommer afgjort onsdag i Retten i Esbjerg, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tirsdag blev en 24-årig mand stukket med kniv i Vejen. Han døde af sine kvæstelser.
Den 23-årige mand er sigtet for manddrab i sagen. Han fængsles i surrogat på grund af sin mentale tilstand, skriver politiet.
En fængsling i surrogat betyder, at fængslingen ikke finder sted i et arresthus.
Han blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor en dommer skulle tage stilling til, om han kunne varetægtsfængsles.
Knivstikkeriet fandt sted tirsdag aften i et område ved Bøgevej i Vejen. Politiet blev alarmeret klokken 22.21, og den 23-årige mand blev anholdt.
De to mænd havde en relation til hinanden, har politiet tidligere oplyst, uden dog at komme det nærmere.
ritzau




























