To personer var i livsfare i kiosk på Østerbro i København. Svensk mand findes skyldig af nævningeting.

Svensk kvinde frifindes i sag om håndgranat i kiosk – landsmand kendt skyldig

Eksplosionen fandt sted i SOL Kiosk på Hans Knudsens Plads i København. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Eksplosionen fandt sted i SOL Kiosk på Hans Knudsens Plads i København. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I en af sagerne om bestilling af svenskere til grov kriminalitet er en 25-årig kvinde torsdag formiddag blevet frifundet af Københavns Byret.

Hun var chauffør for en jævnaldrende svensk mand, der detonerede en håndgranat i en kiosk på Østerbro i København 6. august sidste år.

Men hun vidste ikke, hvad der skulle ske, fastslår retten i kendelsen.

Den svenske mand findes til gengæld skyldig i ved sprængningen at have udsat to personer i kiosken for livsfare. Eksplosionen i SOL Kiosk på Hans Knudsens Plads skete cirka klokken 18.30.

Anklagemyndigheden har også rejst tiltale om forsøg på manddrab. Men den hensigt er ikke bevist, konkluderer nævningetinget.

Også en tredje er tiltalt i sagen. En 18-årig dreng fra Midtjylland er fundet skyldig i at have leveret håndgranaten til den svenske mand.

Han var taget med toget fra Brande til København med den farlige genstand.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her