De sidder spærret inde på omkring 8 kvadratmeter. En seng, et bord, et køleskab, et fjernsyn og måske en PlayStation. Op til 23 timer i døgnet er de i deres celle. Mange sidder her i en måned – nogle i et år.
Hvert år går omkring 800 indsatte i fængsler og arresthuse i såkaldt frivillig isolation, og det kan have alvorlige konsekvenser for dem.


























