Et propelfly er torsdag aften forulykket på en mark i Ringsted. Piloten er uskadt.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm.
»Vi har fat i piloten, og der er heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade. Det er meldt til Havarikommissionen.
»Vi skal bare have flyet væk ude fra marken nu, siger han.
Der er tale om et mindre fly - et såkaldt ultralet fly. Man ved endnu ikke, hvorfor flyet styrtede ned, eller om det er forulykket før eller efter landing.
»Undersøgelserne skal vise, hvad der er sket, siger Asger Bechstrøm.
Adspurgt, hvordan piloten kunne overleve et flystyrt, lyder svaret:
»Det ved vi ikke. Vi er ved at undersøge, hvordan det kan være sket, men der er ikke den store dramatik i det. Flyet er stadig intakt - der er ikke vragdele over det hele, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse




























