Føreren af en motorcykel er afgået ved døden efter en ulykke. Politiet arbejder fortsat på stedet.

Person død efter soloulykke med motorcykel ved Næstved

Lyt til artiklen

En person er død i en trafikulykke på Ny Præstøvej ved Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på den sociale platform X.

»Vi arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt. Der er tale om et solouheld med en MC (motorcykel, red.), og føreren er afgået ved døden«, skriver politiet.

De pårørende er underrettet.

Tidligere på dagen lød det fra politikredsen, at der havde været en ulykke på vejen ved Næstved, og at der var spærret for trafik i begge retninger.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her