Politiken har i samarbejde med en lang række udenlandske medier kulegravet et dansk jetsetmiljø i Dubai. Her skal du læse om ejeren, den 40-årige Kristian Møller, der flyttede fra Aalborg til Dubai og opbyggede et multinationalt virksomhedsnetværk, der snyder kunder i hele verden. Kristian Møller afviser at have brudt loven.
Illustration: Rasmus Vendrup / Foto: Ukendt
Æter er navnet på et mytisk stof. I gamle dage troede man, at lys rejste gennem æter – og i græsk mytologi blev det betragtet som den øverste, reneste luft i atmosfæren.
Det er også navnet på en virksomhed i Dubai, Aether, der har valgt navnet, fordi det er »broen mellem det håndgribelige og det uhåndgribelige«.