Aarhus Kommune erkender, at kontrollen sejler, men vil alligevel etablere flere hundrede nye kolonihaver. Kolonihaveforbund foreslår private vagtværn i vintermåneder.
Selv om kommunen erkender, at der er store problemer med helårsbeboelse og overbebyggede kolonihavehuse, vil Aarhus etablere flere hundrede nye kolonihaver. Her et af de største kolonihavehuse i haveforeningen Dybkjær, hvor nogle tilbygninger har kældre. Foto: Kim Frost
Gert Bjerregaard kan næsten ikke få luft:
»Folk er fuldstændig ligeglade med de regler, der gælder, for det har absolut ingen konsekvenser at bryde dem. Det krænker min retsfølelse. Og nu vil man gudhjælpemig etablere flere kolonihaver, inden der er styr på dem, vi kender. Det giver ikke mening«.