Ørsted har været i modvind, og det var ventet, at der ville komme fyringer i energiselskabet.

Ørsted vil fyre hver fjerde ansat

Fotocollage: Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen
Fotocollage: Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Det danske energiselskab Ørsted vil mindske antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8.000 til 6.000 frem mod udgangen af 2027.

Det oplyser selskabet torsdag.

»Vi har i dag fortalt vores medarbejdere, at vi frem mod udgangen af 2027 skal sige farvel til mange dygtige og værdsatte kolleger, der har ydet et stort bidrag til Ørsted«, siger Rasmus Errboe, administrerende direktør i Ørsted, i en meddelelse.

Ørsted meddeler videre, at der torsdag er blevet varslet afskedigelser af cirka 500 medarbejdere i fjerde kvartal af 2025, heraf cirka 235 i Danmark.

Det var ventet, at der ville komme fyringer i det danske energiselskab, som har været i modvind den seneste tid, blandt andet i USA.

Selskabet har gennemført en kapitalrejsning på 60 milliarder kroner.

Men det har i forbindelse med en tilpasning af forretningen droppet en række projekter, der skulle være påbegyndt de kommende år.

Målet fra Ørsteds side er, at de »samlede effektiviseringer« skal give årlige besparelser på cirka to milliarder kroner fra 2028.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her