Krig og kriser har de seneste år forandret verdensbilledet, og derfor vil regeringen i fire år afsætte knap syv milliarder kroner til forskning i forsvar.
Det fremgår af et udspil om udmøntningen af dette års forskningsreserve, som bliver præsenteret ved et pressemøde ved middagstid.
Det skyldes, at kritiske teknologiområder kan have afgørende betydning for det danske samfund, erhvervsliv og den forsvarsteknologiske udvikling.
Pengene afsættes fra 2026 til 2029 og skal blandt andet gå til langsigtede, strategiske indsatser inden for særligt kvanteteknologi, rum, kunstig intelligens, bioteknologi og biosolutions samt forsvar.
Teknologierne har et militært potentiale, og man begynder for alvor at kunne se de trusler mod Danmarks sikkerhed, som de kan medføre.
»Kan vi udnytte mulighederne og samtidig forsvare os mod truslerne, rummer kritiske teknologier et afgørende potentiale«, står der i udspillet fra regeringen.
Universiteterne får samtidig to milliarder kroner ekstra i basismidler til at forske i ting, som de selv vælger at prioritere uden politikernes indblanding.
Regeringen foreslår desuden at forhøje midlerne til den grønne omstilling, så det bliver seks milliarder kroner frem mod 2029.
Regeringens udspil er oplægget til forhandlingerne om forskningsreserven, hvor der er sættemøde onsdag og første forhandlingsmøde torsdag.
Hvert år fordeles der forskningsmidler op til én procent af bnp, som er et udtryk for værdien af Danmarks samlede produktion på et år.
ritzau
