Efter et angreb på får bag ulvesikret hegn ved Ikast gives der mulighed for at søge om tilladelse til at skyde en problemulv.
Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er anden gang, der gives mulighed for at søge reguleringstilladelse efter et angreb bag ulvesikret hegn.
Første gang var i september, da der blev givet tilladelse til, at lodsejere kunne nedlægge en ulv efter angreb på får i Vestjylland.
Der er endnu ikke blevet nedlagt en ulv, efter tilladelsen blev givet, oplyser styrelsen.
ritzau



























