Henrik Dressbøll dyrkede ikke anden motion end det, han kaldte ’æstetisk løb’, hvilket reelt betød, at han havde givet sig selv lov til at stoppe op og nyde udsigten, når han havde lyst.
Gæt selv hvor forpustet man bliver af æstetisk løb.
Han afskyede tanken om træningscentre, pumpede mænd i tennissokker og lugten af Rexona.
Henrik Dresbølls krops funktion var, siger han selv, at bære hans hoved rundt i verden.
Men for et år siden fik Henrik Dresbølls far et stroke og derefter en hjerneblødning, som forandrede ham markant.


























