Det var ikke tilfældige prorussiske hackere, der stod bag to cyberangreb mod Danmark. Grupper har forbindelse til den russiske stat, slår forsvarsministeren fast. Den russiske ambassadør indkaldes til samtale.

Ambassadør indkaldt: Prorussiske hackere med tråde til Kreml har fået rør i dansk vandværk til at springe

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), på pressemødet.  Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), på pressemødet. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 18.49

De prorussiske grupper, som har stået bag to cyberangreb i Danmark, har forbindelse til den russiske stat.

Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det ene cyberangreb var mod et vandværk, det andet fandt sted under kommunalvalget. Det kom frem på et pressemøde i Forsvarsministeriet torsdag aften.

»Vi er et sted, hvor den hybridkrig, vi har talt om, desværre finder sted«, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen(V).

De to konkrete angreb var kendte. De har også været koblet til russiske hackere, så det nye er, at regeringen laver den klare forbindelse til den russiske stat.

Regeringen har indkaldt den russiske ambassadør til et møde i Udenrigsministeriet. For det er »fuldstændigt uacceptabelt«, at der udføres den slags angreb, sagde forsvarsministeren.

De to omtalte angreb er udført af hackergrupperne Z-Pentest og NoName057(16).

Angrebet på vandværket er velbeskrevet. Der er tale om det lille andelsvandværk i Tureby-Alkestrup lidt syd for Køge. Her førte et cyberangreb sidste år til, at et vandrør sprang, og at borgerne kortvarigt var uden vand.

At der var angreb under kommunalvalget, er også kendt. Her oplevede flere kommuner problemer med deres hjemmesider.

Overvågning og et døgnbemandet center

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) kaldte på pressemødet angrebene alvorlige, selv om de ikke medførte stor skade.

»De er med til at svække tilliden til vores samfund og vores demokrati«, sagde ministeren.

Han fremlagde initiativer, som skal øge »modstandskraften i den kritiske infrastruktur«.

Der er blandt andet tale om et døgnbemandet situationscenter og et cybermonitoreringsnetværk, som skal monitorere cyberangreb i Danmark. Ministeren vil også generelt øge det nationale værn for cybersikkerhed omkring kritisk infrastruktur.

»Jeg tror, at man skal være tordnende naiv, hvis man tror, at vi er i mål på cybersikkerhed«, sagde Torsten Schack Pedersen.

Advarslerne var kendte

Ingen kan være overrasket over, at Danmark har været udsat for cyberangreb. For myndighederne har flere gange advaret om risikoen.

Så sent som 7. november i ugerne op til regional- og kommunalvalget udsendte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en vurdering, hvor truslen fra cyberangreb i forbindelse med valget blev betegnet som ’høj’. Her var netop fokus på prorussiske hackere.

»Det skyldes hovedsageligt, at prorussiske og kriminelle hackergrupper løbende udfører cyberangreb mod Danmark, som også kan få en forstyrrende effekt, hvis de rammer it-systemer med forbindelse til valget«, skrev FE.

Statsrevisionerne, som er Folketingets kontrolorgan for forvaltningen af statens penge, har tidligere hæftet sig ved, at 80 procent af de samfundskritiske it-systemer, der blev undersøgt i 2022 og 2023, ikke havde tilstrækkelige planer for at afværge konsekvenserne af nedbrud.

12 ud af 13 myndigheder i problemer

På samme måde har Rigsrevisionens tilsyn med offentlige myndigheder og institutioner også afsløret store problemer med it-sikkerheden.

En gennemgang af Rigsrevisionens undersøgelser fra september, oktober og november, foretaget af Politiken, viser, at 12 ud af 13 undersøgte myndigheder havde it-problemer.

Blandt andet Udenrigsministeriet og Banedanmark var ikke sikret godt mod såkaldte ransomware-angreb, som betyder, at hackere eller andre fjendtlige aktører kan forhindre adgang til myndighedernes data i en periode.

Det fik Carsten Schürmann, professor ved IT-Universitetet og leder af universitetets center for cybersikkerhed, til at kalde problemet »alvorligt«, og professor i datasikkerhed ved Aarhus Universitet Ivan Bjerre Damgård kaldte det »bemærkelsesværdigt, at kravene i så mange tilfælde ikke er opfyldt«.

Kritikken kom trods, at der de seneste fem år er bevilget millionbeløb til it-oprustning.

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her