Mænd og kvinder ligestilles i den nye værnepligt. I dag har kvinder værneret, men fremover får de ligesom mænd værnepligt.
Samtidig forlænges den almindelige værnepligt fra 4 til 11 måneder for begge køn.
De første på den nye ordning begynder til februar, oplyser Forsvarskommandoen.
»Med henblik på at styrke kampkraften yderligere samt at give mulighed for at gøre sig de første erfaringer med gennemførelse af den nye værnepligt, inden den implementeres i hele Forsvaret, gennemføres der en fremrykning af dele af den nye værnepligt«, oplyser Forsvarskommandoen i en mail til Ritzau.
Fremrykningen sker på Haderslev Kaserne for hæren, i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.
Alle værnepligtige er frivillige. Men antallet af mænd og kvinder på de nye hold oplyses ikke. Det skyldes hensyn til militær sikkerhed, skriver Forsvarskommandoen.
Men det bliver med procentvist færre kvinder end på tidligere hold.
Mens 23,6 procent af de værnepligtige i 2024 var kvinder - altså næsten hver fjerde - udgør kvinder 15,2 procent på de hold, der begynder 11 måneders værnepligt.
Personelkommandoen i Forsvaret understreger, at det er foreløbige tal, og at antallet forventes at stige:
»Vi har en forventning om, at antallet vil stige, i takt med at flere kvinder kommer på Forsvarets Dag og får bedre kendskab til den nye værnepligt«, oplyser Personelkommandoen.
Det sker med henvisning til, at det først er i løbet af foråret, at de kvinder, der fyldte 18 år efter 1. juli 2025, vil blive indkaldt til Forsvarets Dag.
»Hovedparten af de kvinder, der har indgået aftale p.t., har af egen drift søgt session på Forsvarets Dag«, hedder det videre.
I de værnepligtiges tillidsorganisation, Værnepligtsrådet, mener talsperson Benjamin Hastrup Bertelsen også, at antallet vil vokse.
Selv har han aftjent værnepligt i søværnet i Frederikshavn og er nu under videre uddannelse på Holmen i København.
»Efterhånden som flere finder ud af, hvilke muligheder der er i den lange værnepligt, vil interessen blive større. Samtidig kan flere efterhånden se en pointe i at aftjene værnepligt på grund af alt det, der sker i verden«.
Han oplever, at respekten for Forsvaret vokser. Og det kan også motivere flere, mener han.
»Er jeg i uniform, kommer der nogle gange folk hen for at sige tak for min indsats. Sådan tror jeg ikke, at det var før i tiden«.
Danmark er et af få lande med kvindelig værnepligt, og derfor er det småt med erfaringer at trække på. Det skal forskere på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, råde bod på.
De skal blandt andet undersøge, hvad det betyder for kvinder, at de nu får adgang til roller og ansvar, som tidligere primært har været forbeholdt mænd.
Det siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der er projektleder og seniorforsker i Vive.
»Vi skal undersøge, hvad der sker her og nu, for eksempel hvad det betyder for adfærden i Forsvaret, at der kommer flere kvinder... Men også se på, hvordan det på længere sigt påvirker kvinderne. Om de bagefter søger ind på uddannelser, der traditionelt har tiltrukket mænd«.
Ifølge Stéphanie Vincent Lyk-Jensen giver det først mening at vurdere andelen af kvinder til august, når den nye værnepligt for alvor rulles ud, og kvinder har været på Forsvarets Dag.
»Men der er ingen tvivl om, at det både for kvinder og mænd er en større beslutning at melde sig til 11 måneder end 4 måneder«, siger hun.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid.
ritzau
fortsæt med at læse
