Hvorfor skulle den grønlandske minister for udenrigsanliggender skrive et brev til den amerikanske senator, der hævder at have givet Trump idéen om at ville have Grønland? Og hvorfor skulle hun bede ham om flere penge til en folkeafstemning om Grønlands løsrivelse?
Det spørgsmål har eksperter og efterretningstjenester formentlig stillet sig selv, da et mystisk brev for godt seks år siden begyndte at florere på sociale medier og onlineplatforme.
Og med god grund, for da historien nåede offentligheden på Politikens forside i november 2019, var det med oplysningen om, at departementet for udenrigsanliggender afviste kendskab til brevet.
Der var tale om et falsk brev.
Flere eksperter mente dengang, at sporene pegede mod russiske bagmænd. Det var ifølge den russiske ambassade ikke tilfældet. Tre år senere skrev PET også i deres vurdering, at brevet »meget sandsynligt« er »fabrikeret og formidlet af russiske påvirkningsaktører, der ville skabe splid og mulig konflikt i forholdet mellem Danmark, USA og Grønland«.
Brevet dukkede op i en tid, hvor alles øjne var rettet mod Grønland – ikke mindst verdens mægtigste mands, Donald Trumps, der omtalte amerikansk erhvervelse af Grønland som en »stor ejendomshandel« og sparkede gang i en diplomatisk krise.
Nu er historien om det forfalskede brev dukket op igen. Som en slags påmindelse om, hvilke kræfter og interesser der er på spil i Arktis.
Men hvorfor dukker brevet op igen? Og i hvilket lys skal vi betragte forsøget på at sprede desinformation i dag?
Del 1: Det mystiske brev
En isbjørn står på bagbenene med tungen strittende ud af munden i øverste højre hjørne på papiret. Den venstre forlab er hævet, for det er efter sigende den, isbjørnen bruger til at forsvare sig. Det ligner til forveksling det grønlandske selvstyres mærke. Og også brevpapiret har samme sidehoved som Naalakkersuisuts og er endda også forsynet med et sags- og dokumentnummer.
Brevet er stilet til den amerikanske senator i Arkansas, Tom Cotton. Ud fra teksten må man forstå, at USA støtter en hurtig grønlandsk folkeafstemning om uafhængighed, for den daværende grønlandske minister for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, beder om en forhøjelse af det påståede amerikanske bidrag til finansieringen af afstemningen.
Nederst – under ordene »Faithfully yours« – står Ane Lone Baggers navn som skrevet med en blåblækket kuglepen.
Men Ane Lone Bagger har aldrig sat sin underskrift på det dokument.
