Skodsborg Strandvej var torsdag afspærret, da der var opstået brand i en rygeovn på Kurhotel Skodsborg.

Brand på nordsjællandsk kurhotel fører til evakuering af gæster

Lyt til artiklen

En brand, der torsdag formiddag brød ud på Kurhotel Skodsborg, er slukket.

Det oplyser Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyste indledningsvist, at branden var opstået i et ventilationsanlæg.

Men torsdag eftermiddag oplyser hotellet i en pressemeddelelse, at branden var opstået i en rygeovn uden for køkkenet på hotellets tredje sal.

Alle gæster og personale var evakueret som følge af branden.

Brandvæsnet følger udviklingen tæt det næste stykke tid, lyder det på Politi Update.

Nu skal årsagen til branden undersøges.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 10.40.

Vejene omkring hotellet var afspærret som følge af branden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her