Anklagemyndigheden mener, at kast af håndgranater ved den israelske ambassade var terrorisme. Men sådan kan man ikke anvende terrorparagrafferne, siger forsvarerne i sagen.
De håndgranater, svenskerne nåede at kaste, indeholdt hver 3.500 metalkugler
En af to unge svenskere bliver ført væk efter anholdelsen på Hovedbanegården i København. De to er sigtet for at have været i besiddelse af fem håndgranater. To af dem eksploderede nær den israelske ambassade i Hellerup i København. Foto: pressefotos.dk/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
To unge svenskere på 16 og 19 år kørte om natten mellem 1. og 2. oktober 2024 på løbehjul ind i residensområdet ved den israelske ambassade ved Hellerup i København. Her smed de to håndgranater, som eksploderede. De ramte ikke ambassaden, men anrettede skade på en nabobygning. Ingen kom noget til.
Timer efter blev de to gerningsmænd anholdt i et tog på Hovedbanegården i København. Toget var på vej ud af Danmark.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.