Der er både levende og døde iblandt de hvaler, der er strandet ved Fanø.
Det oplyser Miljøstyrelsen, der har en koordinerende rolle i forbindelse med de strandede kaskelothvaler, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Styrelsen opfordrer til, at man ikke nærmer sig hvalerne, uanset om de er døde eller i live.
»Det er meget stressende for en hval at strande, og hvis mennesker nærmer sig hvalerne, vil de stresse dyrene yderligere. Det vil derfor kun forværre situationen for hvalerne at nærme sig dem«, lyder det fra styrelsen.
Det er endnu usikkert, hvor mange hvaler der er strandet i området mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.
Fredag lød det, at der var blevet spottet fire. Lørdag formiddag er der både forlydender om fem og seks.
Strandfoged Michael Baun vurderer, at der sandsynligvis er tale om, at nogle af hvalerne har rykket sig i løbet af natten til lørdag og derfor er blevet spottet nye steder og talt flere gange.
Jeg tror, der er tale om i alt fem hvaler, siger han, men understreger, at det endnu er behæftet med en vis usikkerhed.
Miljøstyrelsen understreger, at der er smittefare ved at nærme sig dyrene også, da de kan bære sygdomme, som kan smitte mennesker.
»Desuden er der eksplosionsfare, fordi der ophobes gas i de døde dyr«.
Miljøstyrelsen har et beredskab for strandede havpattedyr, som er rykket ud lørdag for at forsøge at sikre ro omkring de levende dyr og samtidig sikre kæber fra de døde.
»Med indsatsen i dag (lørdag, red.) vil vi sikre, at kæberne bliver bevaret til museumsformål og forskning. Kæberne kan give os vigtig viden om for eksempel alderen på de strandede kaskelothvaler«, oplyser styrelsen.
Det er tredje gang i år, at kaskelothvaler strander ved danske kyster.
En af de andre gange var der tale om en hval på en sandbanke ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg. To kæbedele fra kaskelothvalen forsvandt, mens den var strandet.
Det bliver efterforsket som tyveri.
Miljøstyrelsen skriver videre, at hanhvaler på denne tid af året migrerer fra Arktis til varmere farvande syd for England for at parre sig.
Under trækket kan de dog fejlnavigere og sejle ind i Nordsøen, som »er relativt lavvandet sammenlignet med hvalernes normale levesteder i de åbne oceaner«.
»Sandbanker, kraftige tidevandsforskelle og usædvanlige strømforhold kan her vanskeliggøre navigationen og øge risikoen for strandinger«, skriver styrelsen.
Strandinger af kaskelothvaler i danske farvande kendes tilbage til 1500-tallet.Vandet kan have fået tag om strandede hvaler og flyttet dem til nye lokationer i løbet af natten til lørdag.
Kan ikke aflives forsvarligt
Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet ved Fanø, på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Det oplyser styrelsen skriftligt til Ritzau.
Det er hvalforsker Carl Kinze, som er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, enig i.
»Hvis man skal aflive dem, kræver det, at man kommer ind til de vitale organer, og det vil påføre dem langt mere smerte og lidelse, end hvis man bare lader dem glide langsomt over i døden«, siger han.
Når hvalerne strander, er det ifølge Carl Kinze ’nærmest uundgåeligt’, at de dør.
»Den ideelle situation ville være, at man var til stede lige det øjeblik, de var ved at strande, så man kunne foretage en redningsaktion, men det sker sjældent«, siger han og understreger, at det er helt naturligt, at hvaler, der strander, dør«.
Ifølge hvalforskeren dør hvalerne i sidste ende af stress.
»De ligger med maven på en sandbanke, men deres hoved siger, at de er ude på det åbne ocean. Hvalerne er meget affældige på den slags former for stress. Når stresshormonerne pumper rundt i hvalen, kan dens indre organer gå i selvopløsning«, siger han og tilføjer:
»Det lyder fælt, men det er en proces, der er næsten helt umulig at standse. Især når de er så store, som de er.
Miljøstyrelsen har en koordinerende rolle i forbindelse med de strandede kaskelothvaler.
Lørdag er styrelsens beredskab for strandede havpattedyr rykket ud for at forsøge at skabe ro omkring de levende dyr og samtidig sikre kæber fra de døde.
Styrelsen opfordrer også til, at man holder sig fra de strandede hvaler, da det kan stresse dem yderligere.
Det bedste man kan gøre, er ifølge Carl Kinze netop at passe på de levende hvaler og skære kæberne af døde, så man kan indsamle viden om dem.
»Man kan ikke planlægge en kaskelotstranding. Det er så tilfældigt og uberegneligt. Selv om det er et kedeligt fænomen, så er det naturens gang«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
