For enden af gruset på Vindekildevej i Veksø vinker Abdi Hedayat lastbilen fremad. Det er her, Zoologisk Have i København og hesteopdrættere fra store dele af Nordsjælland normalt afleverer deres gødning til kompostering.
Men den lastbil, som Abdi Hedayat har ventet på, har ikke gødning på laddet, men hval. Død, skeletteret kaskelothval.
For halvanden uge siden stod Abdi Hedayat på Henne Strand på den jyske vestkyst og ledede som konservator slagets gang, da to strandede kaskelothvaler skyllede i land. Det var Abdi Hedayat, der - for at undgå en egentlig eksplosion – forsigtigt lempede gassen ud af de store, nydøde pattedyr. Og som alligevel endte med at få hovedet stænket til i halvrådden hval.
Om lidt vil han igen være smurt ind i hval, forklarer han og besvarer sin bimlende mobiltelefon.
»Alt med kaskelotter er helt sindssygt«, siger Abdi Hedayat.
Han griner ned i sin mobiltelefon, hvor han vender dagens opgave med en Jimmy Christiansen, der har god forstand på spabade og svømmebassiner.
Jimmy Christiansen kommer senere på dagen og hjælper Abdi Hedayat med at fylde fire, vandtætte containere med lunt vand. Her skal de kødfulde skeletter af de to kaskelothvaler ligge i en måneds tid.
»Vi bruger ingen kemikalier eller enzymer, når vi skeletterer. 37 grader varmt postevand i 14 dage, så er sådan et skellet fuldstændig rent. Men på den her årstid kan vi ikke holde temperaturen helt så højt - vi kan formentlig komme op omkring de 20 grader, så der kommer nok til at gå en måned, inden de her kaskelotter er helt rene«, siger Abdi Hedayat.
SE FOTOSERIE ’Alt med kaskelotter er helt sindssygt’
Som ansat på Statens Naturhistoriske Museum er det Abdi Hedayats arbejde at skelettere dyr. Det kan være alt fra trafikdræbte oddere til løver fra Zoologisk Have, forklarer han. Der skyller jævnligt småhvaler op langs de danske kyster. Dem tager Abdi Hedayat sig også af. Men det er noget helt særligt, når de store hvaler skyller i land.
Abdi Hedayat har skeletteret seks-syv stykker i klassen over de 12 meter. Når dyrene er så store, kan han ikke skelettere i sit værksted i København. Så er det, at han kontakter landmand Søren Vest på Vindekilde og spørger om lov til at skelettere dyrene færdige hos ham. Sidst han var her med en hval, var det finhvalen fra Vejle Fjord. Som et eksperiment blev knoglerne dengang ikke lagt i lunt postevand, men i elefantlort.
»Det fungerede sådan set fint nok. Men de var jo så beskidte bagefter, at jeg var nødt til at få dem i vand bagefter alligevel. Så jeg kunne lige så godt have gjort det, som jeg plejer«, siger han.
På med regntøjet
Abdi Hedayat åbner hængslerne i den ene ende af den første container. Han har taget et knaldgult regnsæt, mørkeblå gummistøvler og mintgrønne engangshandsker på.
»Det var let nok at skaffe frivillige, da hvalerne skulle skæres op på stranden. Der er ikke så mange, der har meldt sig til det her«, siger han.
SE GRAFIK
Grafik: Se de strandede hvaler i DanmarkEn kraftig, sød lugt af råddenskab og strandbred breder sig, og en brunlig væske løber ud af bunden på containeren. Her ligger den hval, der skyllede levende i land den 16. februar, og som derfor døde på selve stranden. Nu ligger luffer og skulderblade for sig selv i det ene hjørne. I den anden ende ligger kraniet.
»Altså, da man stod på stranden, kunne man jo godt se, at det var et stort dyr. Men på Henne Strand var der lige så højt til loftet som her«, siger Abdi Hedayat og peger op mod himlen. »Når vi ser den nu i containeren, kan man for alvor se, hvor stor den egentlig er. Kæbepartiet her er jo større end din Volvo«, siger han til en kollega.
Folk ville købe hvaldele
Underkæben er skåret af kraniet. Det var man simpelt hen nødt til at gøre for at forhindre, at folk stjal tænderne, forklarer Abdi Hedayat.
»Der var en del, der kom over til os, da vi arbejdede på stranden i Henne, og spurgte, om de kunne købe noget fra hvalen. Men det kan man jo altså ikke. For det første er det jo et totaltfredet dyr, og for det andet skal vi jo have hele skelettet til museet«, siger han.
Nu ligger underkæben oven på det skrællede kranie med tænderne blottede. Alle tænderne er der intakte, men når skeletteringen er overstået, og de rene knogler ankommer til museet i København, vil man fjerne en af tænderne og skære den over.
»Så kan man tælle åreringe i den og bestemme alderen på den«, forklarer Abdi Hedayat.
LÆS OGSÅ Øjenvidne til strandede hvaler: »Folk opfører sig skidt«
Selv om Abdi Hedayat efterhånden har været med til at skelettere flere store hvaler, var det en særlig oplevelse forleden weekend.
»De her to kaskelothvaler viste sig at være ekstra specielle, fordi de var så friske, som de var. En døde på stranden, og den anden døde måske også på stranden, eller i hvert fald lige inden«, siger han.
Og netop friskheden var helt afgørende for, at forskerne kunne høste lige præcis det, de var allermest ude efter. Kaskelothvaler har nemlig et organ i hovedet, der hedder spermacetorganet. Inde i kraniet har disse hvaler omkring to ton olie, som dyret bruger til ekkolokalisering, når det jager og orienterer sig. På kaskelothvalers pandeben sidder noget bindevæv, der bruges i denne forbindelse. Det ligner en mellemting mellem riskiks og bobleplast. Og for første gang lykkedes det danske forskere at få adgang til dette bindevæv, mens det endnu var frisk.
»Forskerne jublede, da de så, at det var intakt. De fik, hvad de skulle have. Og dagen efter var det væk. Det var rådnet væk. Forrådnelsen sker så hurtigt i de her dyr«
Ved hjælp af en gravko skal alle knogledele fra de to hvaler løftes over i fire vandtætte containere. Containerne er ganske almindelige jerncontainere, der bliver isoleret med halmballer for at holde vandet så varmt, at forrådnelsesprocessen holdes tilstrækkeligt i gang.
Efter en måned i det lune vandbad vil kødet have sluppet knoglerne, og fedtet vil være trukket ud. Vandet ligner så en slags grød. Herefter bliver kraniet overhældt med kogende vand, og det er som regel nok til at fjerne den grimme lugt.
LÆS MERE
Biolog om hval-punktering: »Det foregik næsten udramatisk«Abdi Hedayat træder op i den turkise container. Nu skal de mange knogler løftes over i de vandtætte containere.
»Hvor er de studerende, når man har brug for dem?«, joker han.
Hans støvler glider rundt på de fedtede, stadig kødfulde knogler. Han sidder på dem, ligger på dem og omfavner dem. Efter noget besvær får han et par løftestropper sat fast, og ganske forsigtigt hæver gravkoen først brystkassen, så halen og kraniepartierne og de øvrige knogler op og ned i de vandtætte beholdere.
Abdi Hedayat har rådden hval overalt. På kinden, i håret.
»Jeg synes faktisk ikke rigtig, at jeg kan lugte noget mere«, siger Abdi Hedayat.
fortsæt med at læse
