Politiken er taget til Veksø, hvor skeletteringen af de to kaskelothvaler fra Henne Strand stadig er i gang.

Hvalkonservator: »Fuck, de ser godt ud, når de lige bliver skyllet igennem«

Konservering. Abdi Hedayats daglige omgivelser er ganske unikke for tiden.
Konservering. Abdi Hedayats daglige omgivelser er ganske unikke for tiden.
Lyt til artiklen

Abdi Hedayat trækker den tunge, turkise pressening af containeren. Sort, olielignende væske med en perleglimtende overflade strømmer allerede ud forneden.

Det er det her, Abdi Hedayat har set frem til i en måned. Spørgsmålet er, om der er sket tilstrækkeligt. Han kigger ned i containeren.

Her ligger skeletterne af de to kaskelothvaler, der i februar skyllede op på Henne Strand på den jyske vestkyst. Gennem den seneste måned har skeletterne været dækket af 37-40 grader varmt vand i fire jerncontainere beklædt med halmballer. Containerne har stået her for enden af Vindekildevej i Veksø hos landmand Søren Vest, der normal nøjes med at kompostere dyreekskrementer fra hesteopdrættere i store dele af Nordsjælland såvel som Zoologisk Have i København.

»Der er stadig en del kød på, de skal vist have en tur mere«, konstaterer Abdi Hedayat.

Han er konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Det var ham, der ledede tropperne i Henne, da kød og spæk blev skrællet af knoglerne. Og det var Adbi Hedayat, der skraldgrinede, selv om han blev sprøjtet til i død hval for rullende kameraer, da han forsøgte at lempe gassen ud af de døde pattedyr på stranden.

SE BILLEDER Forrådnelsen er i fuld gang: Kaskelotknoglerne fra Henne Strand er næsten rene

»Hvordan undgår jeg at få den i hovedet?«, råber Abdi Hedayat til Søren Vest, mens han bokser med at åbne den ene ende af containeren.

Abdi Hedayat får besked på bare at åbne helt op. Det gør han så. Lugten fra containeren er stram - som et superkoncentrat af virkelig rådden blomstervand iklædt sødme, dybde og død. Med ét fosser den sorte væske ud. Selv om bakterierne i vandet endnu ikke har gjort arbejdet helt færdigt, bliver en hel del råddent kød revet af knoglerne, da væsken skyller ud.

»Fuck, de ser godt ud, når de lige bliver skyllet igennem«, råber Abdi Hedayat. Han har en slags armygrønne vaders på og hvid gummijakke og er kravlet helt op i containeren.

»Noget af det er faktisk færdigt«, triumferer han. Han tager om de bakterieglatte knogler. Det kød, der stadig sidder på knoglerne, er sort og fedtet. Brusk og det meste kød er fortærret af bakterierne, og knoglerne ligger en hel del mere hulter-til-bulter, end da de blev lagt ned i containeren for en måned siden.

Abdi Hedayat tager et ribben med ud af containeren.

»Sådan her skulle det hele helst have set ud«, siger han og lader sin ene sorte gummihandske glide op og ned ad den aflange, lysegule knogle, der er så godt som ren.

LÆS MERE

»Kæbepartiet her er jo større end din Volvo«

Som konservator er det Abdi Hedayats arbejde at skelettere dyr. Normalt er det hele dyr, han skeletterer. Det kan være både trafikdræbte dyr og dyr fra Zoologisk Have. Så ligger de i lunt vandbad i Abdi Hedayats værksted på Østerbro.

Men forleden måtte han nøjes med halshvirvlerne, da giraffen Marius blev slagtet i Zoologisk Have. Det gav ikke mening at skelettere kraniet, fordi Marius blev skudt, og resten af kroppen fik løverne, forklarer han. Men halshvirvlerne kom altså ind til Abdi Hedayat til skelettering.

I den første container ligger halshvirvlerne, brystbenet, ribben og skulderblade fra den hval, der først skyllede i land i Henne. Den har fået et forskernavn og hedder nu MCE1644. Den anden kaskelothval, som ligger i to af de andre containere, hedder MCE1645. Begge hvaler var omkring 14 meter lange, men der var stor forskel på dem, fortæller Abdi Hedayat.

»Den første hval her havde markant mindre tænder end den anden, og så havde den omkring to sækkefulde blækspruttenæb i mavesækken. Dem gylper de så op engang imellem - lidt ligesom ugler gør«, forklarer Abdi Hedayat.

Den anden hval, den, der døde på stranden i Henne, havde større tænder. Til gengæld var mavesækken stort set tom bortset fra enkelte blækspruttenæb. I stedet lå der en bund fra en plastikflaske i maven på den, fortæller Abdi Hedayat.

»Det er lidt mærkeligt, at den ikke havde mere i maven. Derfor spekulerer vi også på, om den måske simpelt hen døde, fordi den ikke kunne spise, når den havde den flaskebund i maven. Men det er bare et gæt. Det er i hvert fald interessant, at der var så stor forskel på dem«, siger Abdi Hedayat.

Vil undgå misfarvning
Senere i dag vil Abdi Hedayat hælde nyt varmt vand i containerne. Efterhånden, som bakterier i vandet nedbryder kødet uden på knoglerne, dannes der ammoniak. På et tidspunkt vil der være så meget ammoniak i vandet, at det tillintetgør bakterierne, og så indstilles processen.

Præcis hvor længe der går, før skeletteringsprocessen stopper, er ikke lige sådan til at sige, siger Abdi Hedayat, og det er egentlig heller ikke derfor, han vælger at skifte vandet, forklarer han

»Knoglerne bliver simpelt hen misfarvet af det sorte vand, hvis de ligger i det for længe. Og det er vi selvfølgelig ikke interesseret i«, siger han.

Han forklarer, at kaskelotknogler desuden ikke er lige så hårde som knogler hos andre pattedyr, og derfor kan der ske det, at de går i opløsning, hvis de ligger i det sorte vand for længe, siger han.

»Så man skal lige holde lidt øje med dem«.

SE FLERE BILLEDER

Den ene kaskelothvals luffer er ikke længere i containerne. Dem tog Abdi Hedayat direkte med ind til Østerbro, hvor han har CT-skannet dem. Abdi Hedayat rækker demonstrerende sin ene hånd frem.

»I en menneskehånd ligger knoglerne helt tæt, og det er let at kende knoglerne fra hinanden. I kaskelothvalers luffer ligger knoglerne med stor afstand, og de er meget ens. Det betyder, at det er svært at samle knoglerne korrekt, når de skal udstilles. Nu har vi skanningsbilleder, der kan hjælpe os, når vi skal have skelettet samlet igen«, forklarer han.

Søren Vest sætter sig ind i sin gravko, hanker op i den første container og trækker afsted med den. Containeren er tømt for sort væske. Abdi Hedayat trækker en spulerslange ned i containeren. En sky af damp og småstænk indhyller containeren, da han tænder for det 60 grader varme vand. Han retter strålen mod et af skulderbladene, og det sorte kød spules så godt som væk.

Søren Vest står og kigger på. Normalt løber hans hund, en kleiner münsterländer, rundt på gården, men i dag er den lukket inde, siger han.

»Hver eneste dag, siden de hvaler kom, har den har gået og snuset ved de her containere og gnubbet sig op ad siderne på dem. Det kan jo ikke undgåes, at de har lækket lidt, så vores hund har virkelig lugtet«, siger Søren Vest.

»Den har været i shampoobad hver dag«, siger han.

Skal begge udstilles

Abdi Hedayat tager de knogler fra, som er skeletteret færdig her hos Søren Vest. De skal med ind på værkstedet på Østerbro, hvor de skal tørre. Herefter vil de være færdige. Så venter puslespillet, når skeletterne skal samles igen og udstilles.

Det er afgjort, at begge kaskelothvaler skal udstilles. Det ene skelet skal til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, mens det andet skal udstilles på Statens Naturhistoriske Museum.

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her