En ældre cyklist er kvæstet, efter han tidligt mandag morgen var involveret i en færdselsulykke i krydset mellem Møgelmosevej og Kongevej i Rødding, der er en del af Vejen Kommune.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen til JydskeVestkysten.
Cyklisten blev ifølge mediet påkørt af en personbil. De to parter kørte sammen i forbindelse med en vigepligtforseelse.
»Personen trækker vejret, men er ikke ved bevidsthed«, fortalte vagtchefen til JydskeVestkysten mandag morgen omkring klokken seks.
Mandens pårørende er underrettet.
ritzau




























