En mand i 40’erne fremstilles søndag formiddag ved Retten i Glostrup. Han er sigtet for at have slået sin søn.

Far sigtet for grov vold mod treårig søn i shoppingcenter

Lyt til artiklen

En far i midten af 40’erne blev lørdag eftermiddag anholdt, efter at han blev set slå sin treårige søn i et shoppingcenter i Taastrup.

Det oplyser vagtchef Bo Nyberg Ris fra Københavns Vestegns Politi.

»Anmeldelsen går på, at faren tildeler sin søn to slag i ansigtet, og det gør, at barnet falder til jorden«, siger vagtchefen.

Det var en almindelig borger, der havde set hændelsen, som alarmerede politiet.

Episoden fandt sted i shoppingcentret City2, og anmeldelsen indløb lørdag klokken 14.25.

Manden fremstilles søndag klokken 09.45 i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Han er sigtet for grov vold.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her