Ifølge en analyse fra Institut for Menneskerettigheder tjener mandlige lokalpolitikere i gennemsnit 319.580 kroner for deres byrådsarbejde og eksterne poster.
Deres kvindelige kolleger tjener 286.521 kroner.
Det er en forskel på ti procent.
»Mænd tjener mere på at være i lokalpolitik end kvinder, der har mindre magtfulde og indbringende poster«, lyder det i en pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef, Tine Birkelund Thomsen.
Ifølge analysen har mandlige politikere ’generelt bedre held med at få de mest magtfulde og mest indbringende poster i lokalpolitik’.
I analysen har Institut for Menneskerettigheder gennemgået landets byråd og opgjort de enkelte lokalpolitikeres indtjening i efteråret 2025.
Vederlagene for poster i byrådet er reguleret og er ens for alle.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder opstår lønforskellen, fordi mænd oftere sidder på borgmester- og rådmandsposter og i højere grad får eksterne bestyrelsesposter og hverv uden for byrådet.
De mest vellønnede poster knytter sig til forsyning, byplanlægning samt teknik- og miljøområdet.
Ifølge analysen fylder kvinder 26 procent i udvalg relateret til teknik, miljø og byudvikling.
Eksterne poster er eksempelvis bestyrelsesposter i forsyningsselskaber, i transportvirksomheder, på museer og uddannelsesinstitutioner.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at antallet af kvinder i lokalpolitik er på det højeste niveau i over 20 år.
Der er også været en stigning i antallet af kvindelige borgmestre fra kommunalvalget i 2021 til det seneste kommunalvalg i 2025. Men i samme periode har der været et fald i antallet af kvindelige fagborgmestre og rådmænd.
ritzau
