Når Peer Henrik Hansen kigger ud over vandet ved Langelands kyst, er noget forandret. Der er kommet »rigtig meget trafik derude«, som han siger.
Tankskib efter tankskib trækker forbi i horisonten. Fra kysten kan Peer Henrik Hansen, museumsleder på Langelands Museum og koldkrigsforsker, ikke se, hvor skibene kommer fra, eller hvor de skal hen.




























