Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Intet indikerer, at der er tale om en forbrydelse, siger politiet om fund af ældre person i park.

Ældre person er fundet død i park i København

Lyt til artiklen

En ældre mand er fundet død i vandet ved Ørstedsparken centralt i København søndag aften.

Intet indikerer, at der ligger en forbrydelse bag, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits.

»Personen er fundet i vandet«, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om dødsfaldet klokken 18.49.

De pårørende var klokken 19.20 endnu ikke underrettet.

Billeder fra Ekstra Bladet viser, at politi og redning er massivt til stede med flere køretøjer.

Ifølge mediet holdt der en ambulance, en akutlæge, to politibiler og to politimotorcykler ved parken, mens flere dykkere var i vandet.

Ørstedsparken ligger i Indre By i København nogle hundrede meter fra Rådhuspladsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her