Der udvikles færre ai-løsninger til kvinder. De løsninger, der bliver udviklet, vægtes ikke særlig højt, og kvinder tænkes ikke ind i teknologien til at starte med. En væsentlig forklaring kan være, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i de virksomheder og stillinger, hvor ai udvikles og besluttes.
Et nyt studie fra LinkedIn viser, at antallet af kvindelige topledere falder fra 19,1 procent i traditionelle firmaer til 13,9 procent i ai-firmaer, og at kvindeandelen falder med 14,6 procentpoint, når de har en ai-stilling under ledelsesniveau.