Brand i ejendom med byggematerialer fik fredag aften politiet til at sende advarsel til borgere i Mern.

Borgere i sydsjællandsk by kan igen åbne døre og vinduer efter brand

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Politiet opfordrer ikke længere borgere i den sydsjællandske by Mern til at holde sig inden døre samt lukke døre og vinduer.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

»Den tidligere udsendte opfordring til at holde døre og vinduer lukkede i og omkring Mern er ikke længere gældende«.

»Det er således igen muligt at åbne døre og vinduer som normalt«, skriver politikredsen natten til lørdag klokken 01.29.

Opfordringen til borgerne i Mern, der ligger godt ti kilometer syd for Præstø, om at holde sig inden døre blev givet fredag aften.

Årsagen var en brand i en ejendom, der huser en del byggematerialer, som kan indeholde asbest.

»Slukningsarbejdet er afsluttet«, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Politi Update natten til lørdag.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her