En brand på et krydstogtskib i Rønne Havn blev mandag morgen hurtigt slukket, og alle har det godt.

320 passagerer evakueret fra krydstogtskib efter brand

320 passagerer er mandag morgen blevet evakueret fra krydstogtskibet MS Amadea i Rønne Havn på grund af en brand.

Det skriver Bornholms Politi i en meddelelse på Politi Update.

Branden opstod i et linneddepot, og politiet fik anmeldelsen klokken 07.21. Ti minutter senere var branden slukket.

»Alle har det godt. Vi undersøger nu årsagen til branden nærmere«, skriver politiet.

Både politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen er mandag morgen til stede ved Krydstogtskajen i Rønne, hvor skibet ligger.

Politiet kan umiddelbart ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her