Politiet undersøgte onsdag formiddag et mistænkeligt forhold på den vej, forsvarsminister Jeppe Bruus (S) bor på i Gladsaxe i København.
Forsvarets bomberyddere og en såkaldt Telemax-robot fra Forsvaret har været til stede nær adressen, har B.T. beskrevet.
Men i en ny opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update lyder det fra politiet, at der var tale om en drone til hobbybrug.
»Der var tale om en hobbydrone, som vurderes uskadelig, og der har ikke været fare for beboerne i området«.
Københavns Vestegns Politi tilføjer, at det er ved at afslutte undersøgelserne på stedet.
Hændelsen vil, som vanligt, blive undersøgt nærmere, tilføjes det.
Jeppe Bruus bekræfter
Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) bekræfter i opslag på X, at politiet onsdag undersøgte droneanmeldelse ved hans bopæl.
»Kære alle. Der har her til formiddag været meget politi til stede i området omkring min privatbolig. Det skyldes, at der blev fundet en drone i området. Det er en helt normal procedure, at politiet undersøger sådan noget«.
»Jeg kan oplyse, at der var tale om en hobbydrone, og at alt er under kontrol. Politiet er nu ved at pakke sammen igen. Alle kan være trygge«, skriver han.
Opdateres...
ritzau