Et trafikuheld på Lillebæltsbroen har skabt lange køer. Muligt at passere uheldet i to spor skriver P4 Trafik.

Trafikuheld skaber massiv kø på Lillebæltsbroen i retning mod Jylland

På grund af et trafikuheld på Lillebæltsbroen mandag eftermiddag blev broen kort før klokken 13.00 spærret i retning mod Jylland.

Det skrev P4 Trafik.

Omkring klokken 13.45 er det muligt at passere broen i to spor, mens politi og redning arbejder på stedet.

Det højre spor er fortsat spærret og forventes genåbnet klokken 14.30, skriver Vejdirektoratet.

Ifølge P4 Trafik er der opstået en større kø, der begynder ved afkørsel 58b til Middelfart Ø.

Derudover er der opstået en såkaldt kiggekø i retning mod Fyn. Den kø strækker sig fra omkring afkørsel 59 mod Fredericia S og hen over broen.

Kommunikationsrådgiver i Fyns Politi Mads Boel oplyser til TV 2 Fyn, at uheldet drejer sig som to personbiler, som er stødt sammen.

Hertil lyder det, at der ikke umiddelbart er sket alvorlig tilskadekomst.

Ritzau arbejder på at få flere oplysninger om uheldet fra Fyns Politi.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her