Det har været på vej flere gange. Folkelige krav og politiske pip. Nej til turbokyllinger.
Det er kyllingeracen ross 308, der vokser fem gange så hurtigt, som kyllinger gjorde før i tiden, og som går fra æg til slagtemoden på 33 dage. Dagene for turbokyllingerne er til gengæld smertefulde. Mange får sygdomme og benproblemer og ender med ikke at kunne bære vægten af deres krop, ifølge bl.a. Dyreetisk Råd.