Udtagningen af lavbundsjorde går væsentligt langsommere end ventet, og regeringen må derfor sænke forventningerne til klima- og miljøtiltaget.
Det viser en ny fremskrivning fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.
Samtidig er andelen af de kulstofrige lavbundsjorde, der skulle give den største klimaeffekt, lavere end hidtil beregnet.
Dermed kan klima- og miljøtiltaget fra den grønne trepart levere færre CO2- og kvælstofreduktioner end udmeldt, selv om det endelige reduktionstal ikke fremgår.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) anerkender, at det er et bump på vejen for regeringen og Folketingets planer om at skabe et grønnere Danmark.
»Vi har hele tiden vidst, at der ville være bump på vejen med den grønne trepart. Vi har også hele tiden vidst, at der ville opstå nye udfordringer, når aftalens ambitioner skal omsættes til virkelighed«, siger han i en pressemeddelelse.
»En af de udfordringer møder vi nu med lavbundsjorderne«.
Konkret er der tale om, at mere end halvdelen af de ventede lavbundsjorde ikke regnes udtaget i målåret 2030.
Sidste år viste myndighedernes fremskrivning, at man regnede med, at der blev udtaget 85.636 hektar i 2030.
Nu er forventningen i stedet, at der udtages 34.291 hektar i 2030.
Når det gælder de kulstofrige jorde, som der er størst CO2-gevinst ved at udtage, er billedet det samme.
Her nedjusterer myndighederne forventningen fra 38.449 hektar til 14.247 hektar udtaget i 2030.
Ministeriet oplyser ikke, hvor stor en effekt på den ventede CO2- og kvælstofreduktion dette vil medføre.
Men ifølge Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, vil de sænkede forventninger bestemt betyde færre reduktioner.
»Det her viser, hvor vanskeligt det er, og hvor lang tid det tager at lave om på landskabet og sænke udledningerne«, siger han.
Der er aktuelt 102.218 hektar i proces om at blive udtaget. Det tager dog så lang tid, at der blot er færdigbehandlet 734 hektar på nuværende tidspunkt.
ritzau
fortsæt med at læse
