De yngre danskere kan være de mest samvittighedsløse, når det handler om ikke at betale regninger til tiden.
Det viser tal fra skyldnerregistret Ribers Kredit Information (RKI). Over dobbelt så mange mellem 20 og 40 år er registreret som dårlige betalere hos RKI i forhold til de danskere, der er over 40 år. Især de 23-25-årige har røde tal på samvittigheden. De fylder knap en tiendedel af de registrerede danskere hos RKI.




























