Der var rosende ord til dansk børnepolitik, da den danske regering tirsdag mødtes med FN's børnekomité i Geneve. Men de mest sårbare børn risikerer alligevel at komme i klemme, siger Unicef Danmark, som overværede eksaminationen.
»Generelt ligger Danmark højt, men når det kommer til de mest sårbare børn, kunne indsatsen være bedre«, siger professor og børnepsykolog Ingrid Leth, der repræsenterede Unicef Danmark ved eksaminationen.




























