DF-top: Kritisk kaffeklub er ufarlig

Lyt til artiklen

De forhenværende medlemmer af Dansk Folkeparti ønsker bare at holde sårene åbne. Sådan vurderer partiets næstformand Peter Skaarup den kaffeklub, som er dannet af en flok ekskluderede partimedlemmer.

Klubben har netop sendt en orientering rundt til hele partiorganisationen, hvor de påpeger manglen på dialog og demokrati i Dansk Folkeparti. »De kan danne alle de kaffeklubber, de har lyst til. Jeg tager det som udtryk for, at de bliver ved med at pille i såret til Dansk Folkeparti. Men det får de ikke noget ud af«, siger Skaarup. Ufarlig klub Han betegner klubben som »ufarlig«, og Peter Skaarup afviser, at kaffeklubben kan fastholde et kritisk tryk på Dansk Folkeparti. »Det går over, og efterhånden kommer vi også ud med budskabet om, at vi faktisk har inviteret til møder og forsøgt at lytte. Men til de møder mødte kritikerne ikke op, og så får man ikke andel i demokratiet«, siger han. Også uden for Dansk Folkeparti lyder der kritik af det demokratiske sindelag. Kulturordfører Mogens Jensen (S) mener, at eksklusionerne og topstyringen i Dansk Folkeparti truer demokratiet »og er undergravende for dansk foreningsliv«. S-politiker skal blande sig udenom Mogens Jensen har bedt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forholde sig til truslen, men umiddelbart føler Peter Skaarup sig ikke truet. »Jeg synes, Mogens Jensen skal begynde at beskæftige sig med det, han er valgt til – at føre socialdemokratisk politik. Han skal ikke blande sig i andre partiers indre anliggender, og det gætter jeg på, Fogh også vil svare«, siger DF-næstformanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her