Verdens museer er fulde af kunstgenstande og kulturværdier, som er under nærmest permanente angreb fra insekter og deres larver. Hidtil har museumsfolkene behandlet dem med kemiske stoffer, som er farlige både for dem og museumsgæsterne, da dampene ofte bliver i materialerne og først løsgøres over en længere tidsperiode. Men nu går EU-kommissionen til krig mod de larver og insekter, som spiser malerier, møbler og indmaden i gamle bygninger op. Det sker gennem støtte til udviklingen af en metode, som uden forurening og langt billigere end i dag kommer de ubudne museumsgæster til livs. EU giver også penge til et pilotprojekt, som skal sikre bevaringsværdige bygninger i jordskælvstruede områder. I første omgang kommer arbejdet til at koncentrere sig om basilikaen i Assisi i Italien, som blev hårdt ramt under det alvorlige jordskælv i Umbrien i Italien for nogle år siden. Beskyttelse mod insekter Forskningsprojektet Save Art koordineres af det spanske videnskabelige forskningsråd, og her arbejder forskerne med en billig og miljøvenlig metode, som skal redde bøger, møbler og museumsgenstande fra insektangreb. Det sker ved at anbringe dem i et totalt hermetisk rum eller kasse uden ilt overhovedet. Efter nogle få uger i disse omgivelser er alle former for insekter og deres æg ødelagt, sagde forskerne bag projektet, da det blev præsenteret sidste uge på en konference i Venedig. Ingen kemi Fordelen er, at man helt undgår behandling med kemiske midler. De er dyre, de forurener miljøet og flere af dem er stærkt sygdomsfremkaldende. For at undgå, at personale og gæster indånder eller på anden måde kommer i kontakt med de farlige stoffer, er det nødvendigt at tage besværlige og kostbare forholdsregler, sagde lederen af projektet, Nieves Valentin, fra det spanske forskningsråd, på konferencen. Beskyttelse mod katastrofer En anden vigtig opgave, når det drejer sig om at bevare verdens kulturarv, er at beskytte den fra naturkatastrofer. Jordskælv har været hårde ved kulturarven. Senest er det i Europa gået ud over en række bygningsværker i det centrale Italien med basilikaen i byen Assisi i spidsen. Nyt materiale Basilikaen og andre bygninger, der er under genopbygning og restaurering, får i dens strukturer indbygget et specielt fleksibelt materiale, som efter et tryk eller en voldsom fysisk påvirkning vender tilbage til sin oprindelige form. Det bruges blandt andet til briller og ortopædiske hjælpemidler, men folkene bag det nye forskningsprojekt forsøger nu at lade det indgå i bygningsværker. Her får materialet en stabiliserende virkning i kraft af dets fleksibilitet og evne til at opsuge energi fra voldsomme bevægelser og stød som for eksempel et jordskælv. Endelig har et minutiøst, EU-finansieret studie af den venezianske maler Canalettos malerier af Venedig fra 1700-tallet gjort det muligt at fastslå, at Venedig og dermed en stor del af Middelhavsområdet allerede på det tidspunkt led under en drivhuseffekt. For algerne på de palæer og kirker langs kanalerne, som Canaletto malede, bevæger sig længere og længere op ad husene, og ifølge professor Dario Camuffo fra Italiens Nationale Forskningsråd viser det sammenlignet med andre studier af huse og kanaler, at vandstanden steg kraftigt i 1700-tallet. Og en af forklaringerne kan være en drivhuseffekt allerede på det tidspunkt.