Der vil være pulserende etniske toner, visuals på væggene og farverige, festglade homo- såvel som heteroseksuelle, når dørene lørdag slås op til festen ’Rock the Kasbah’.
Det sker i anledning af foreningen Sabaahs kvartalsfester for foreningens medlemmer og andre feststemte gæster i det københavnske natteliv. Sabaah er en nyligt stiftet forening for homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk, der har til hensigt at skabe et socialt forum, hvor ligesindede kan mødes og udveksle erfaringer.




























