Topleder i dansk landbrug igen for retten

Erik Ugilt Hansen har fået flere domme for overtrædelse af miljøloven. Tirsdag skal landsretten behandle to sager, som han har anket fra byretten.
Erik Ugilt Hansen har fået flere domme for overtrædelse af miljøloven. Tirsdag skal landsretten behandle to sager, som han har anket fra byretten.
Lyt til artiklen

Formanden for landets pelsdyravlere, medlem af Landbrugsraadet Erik Ugilt Hansen, trækkes endnu en gang i retten som miljøsynder. I forvejen er han idømt et hav af miljøbøder i forbindelse med drift af dambrug i Himmerland, og tirsdag skal landsretten i Viborg behandle to ankesager fra byretten i Hobro fra 2004. Her blev Erik Ugilt Hansen idømt en bøde på 385.000 kroner med en forvandlingsstraf på 60 dages fængsel, fordi han ikke har efterkommet et påbud fra amtet om at stoppe et forsøgsdambrug, der ikke kunne miljøgodkendes. Senere samme år fik han en bøde på 85.000 kroner for at have brugt for meget foder i flere af sine andre dambrug. Derved tjente han uberettiget 417.000 kroner. Idømt en af de største miljøbøder Tilbage i 2003 blev Erik Ugilt Hansen idømt en af de hidtil største miljøbøder – tilsammen 2,6 millioner – for overfodring på to dambrug. Selve bøden var på 534.000 kroner, mens 2,1 millioner blev konfiskeret som uberettiget fortjeneste. Trods de mange miljødomme har Erik Ugilt Hansen bevaret sin post i Landbrugsraadet som repræsentant for pelsdyravlerne. For to år siden sagde rådets præsident, Peter Gæmelke, at han ikke ville kunne fortsætte som præsident med de domme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her