Seks ud af otte strålekanoner, der bruges til behandling af kræftpatienter, står stille fra klokken 15.30 hver eftermiddag.
Og hele strålecentret med otte strålekanoner er lukket hver eneste weekend, mens patienterne venter længere og længere på at få behandling. Ledelsen på Amtssygehuset i Herlev har forsøgt at få sygeplejerskerne i strålecentret til at arbejde over på hverdage og i weekenden for på den måde at få bragt ventetiden ned.






























