Den 29-årige Karine Bergoldt Scheel blev torsdag i Østre Landsret i København fundet skyldig i at have dræbt den 55-årige Hassan Alp. Nævningetinget udmålte straffen til 10 års fængsel, og kvinden tog betænkningstid med hensyn til at anke straffen til Højesteret.
Det var en flere dage lang druktur, der den 8. november sidste år endte med, at kvinden stak en kniv i ryggen på den 55-årige på hans bopæl i Kokkedal nord for København. Kvinden havde overnattet i hans lejlighed, og hun fortalte i retten, at det var kommet til tumult, da manden ville have sex med hende.




























