Den konservative finansordfører Christian Wedell-Neergaard er på tilbagetog efter, at han i dagens udgave af Politiken lancerede en kursændring i partiets skattepolitik.
Her talte han om »en nuancering« af de konservatives udmeldinger i skattedebatten. Budskabet var, at skattelettelser også kan gives i bunden af skattesystemet og dermed især komme de lavestlønnede til gode. Og det er en vending i forhold til partiets tidligere udmeldinger om især at sænke topskatten. Afviser nu meldingen »Det nye er, at vi vil tilrettelægge en skattelettelse, så den er tilpasset konjunkturerne. Og det kan være en lettelse af bundskatten«, sagde Wedell-Neergaard, der erkendte, at en lettelse i bunden af skattesystemet kan være det bedste middel, hvis målet er at få flere ud på arbejdsmarkedet. Men finansordføreren afviser nu, at »det nye« er nyt.




























